Velkommen til Grundejerforeningen Thyrashøj
Grus klar til vej vedligehold
Kære alle,
På generalforsamlingen blev det jo vedtaget at vi selv vil klare vedligeholdet af vore egne stik veje, og Bestyrelsen har nu gjort klart til efteråret ved at få en bigbag med vejgrus leveret hos kassér Torben (Marksvinget 12A).
Så kom glad og afhent til de huller etc når/hvor i føler der trænger! 

Vi har lyttet til Jer og valgt grus med mindre ler end det de professionelle lavede sidste års reparationer med. Bemærk dog at et vist ler-indhold er nødvendigt for stabilitet og holdbarhed.

Ang Svanemosevej, ja så glæder vi os også til det endelige resultat. Selvom GF jo ikke er part, da det er uden for vort bemyndigede område, så følges der med kan I tro!!

Mvh
Bestyrelsen

Det sociale arrangement 11.6 udsat
Kære alle,
På generalforsamlingen blev det annonceret at der ville blive afholdt et socialt arrangement lørdag d. 11. juni. På grund af forskellige omstændigheder må arrangementet udsættes til senere på sommeren. Mere information følger.

Mvh
Bestyrelsen

Generalforsamling 2022

Indkaldelse til ordinær generalforsamling samt middag i Thyrashøj Grundejerforening onsdag d. 16. marts 2022 kl. 18:00 i Restaurant Egelunden (v. Frederikssund golfklub), Skovnæsvej 9; 3600 Frederikssund

 

Det er nu tid til en ny generalforsamling i vores forening. Dagsorden findes nedenfor og byder blandt andet, igen i år, på forslag til vedtægtsændringer (i alt 3 forslag), et forslag om nedtagning af skilte om forsigtig kørsel ned mod Svanemosevej 60 samt et forslag fra bestyrelsen om reparation og løbende vedligeholdelse af vores stikveje. Alle 5 forslag vil blive udsendt til jer sammen med denne invitation.

Under generalforsamlingen vil der blive serveret middag, øl og vand. Af hensyn til bestilling af forplejning beder vi om en tilbagemelding på deltagelse senest d. 09-03-2022 på mail: attinaandersen@gmail.com.

Vi håber, at I vil møde talstærkt op og nyde aftenen i selskab med jeres naboer og HUSK at hvis ikke har mulighed for at møde op, så send en fuldmagt. Vi skulle gerne blive beslutningsdygtige denne gang 😊

Mvh

Bestyrelsen

Erik, Ketty, Dan, Kenny og Tina

 

Ordinær generalforsamlings dagsorden 16-03-2022 kl. 18:00

0.

1.       Valg af dirigent

2.      Protokol opråb

3.      Bestyrelsens beretning.

4.      Kassereren fremlægger årsregnskab til godkendelse og fremsætter forslag til budget, herunder forslag til fastlæggelse af årskontingent og eventuelle andre ydelse. Regnskab 2021 samt budget 2022 er vedlagt. Regnskab 2020 er fremsendt tidligere. Bemærk regnskaberne er ikke revideret.

5.      Eventuelle forslag fra bestyrelsen og medlemmer. Forslag om vedtægtsændringer fra 1 medlem og 4 forslag fra bestyrelsen er vedlagt.

6.      Valg af bestyrelse. Samtlige 5 bestyrelsesmedlemmer er på valg og 2 modtager genvalg. Bemærk at såfremt det ene af bestyrelsens forslag om vedtægtsændring vedtages skal der kun vælges 1 ekstra bestyrelsesmedlem.

7.      Valg af revisor

8.    Eventuelt, her vil bestyrelsen bl.a. gerne tale om afholdelse af en grill-fest i vores forening


Velkommen til vores hjemmeside

Referat af generalforsamling 10-10-2021

Generalforsamlingen blev startet af formanden.

Punkt 1: Valg af dirigent

Der var ingen af de fremmødte der meldte sig som dirigent. Formanden påtog sig derfor rollen og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Indkaldelsen var udsendt/omdelt 22.09.2021.

Punkt 2: Protokol opråb

Ialt 14 matrikler var repræsenteret, enten ved fremmøde eller ved fuldmagter (bestyrelsen havde ialt modtaget 4 fuldmagter). Ifølge vedtægter skal mindst halvdelen af medlemmerne være til stede for at generalforsamlingen er beslutningsdygtig. Dirigenten konstaterede at dette ikke var tilfældet - der skulle have været mindst 20 fremmødte. 

Generalforsamlingen blev derfor afsluttet. Bestyrelsen vil indkalde til ordinær generalforsamling i foråret 2022 og her stille forslag til vedtægtsændring omkring simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte ved en ekstraordinær generalforsamling, da dette ikke p.t. er inkluderet i vores vedtægter.

Forsamlingen fortsatte med eventuelt og her blev det bl.a. meddelt at Ketty, Erik og Tina vil være på valg ved den kommende generalforsamling og ikke ønsker genvalg - HERMED en opfordring til at overveje om det ikke kunne være interessant at gå ind i bestyrelsen. OG samtidigt en MEGET stor opfordring til at støtte op om den kommende generalforsamling, da vi ellers risikerer at skulle blive styret af en administrator og BETALE for dennes tid.

Der blev trukket lod om den lovede præmie og den heldige vinder blev: Marksvinget 7. Bestyrelsen sørger for at få overleveret præmien.

Der blev opfordret til at afholde næste generalforsamling en hverdagsaften med f.eks. smørrebrød.

Referent

Tina Andersen

Marksvinget 2


Velkommen til vores hjemmeside

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Thyrashøj Grundejerforening søndag d. 10. oktober 2021 kl. 16:00 i Rejsestalden, Hovedgaden 29A i Jægerspris

 Det er endelig tid til generalforsamling for året 2020 i vores forening. Dagsorden findes nedenfor og byder blandt andet, igen i år, på forslag til vedtægtsændringer samt et forslag fra bestyrelsen om reparation og løbende vedligeholdelse af vores stikveje. Begge forslag udsendes til jer sammen med denne dagsorden.

Under generalforsamlingen vil der blive budt på kaffe, the, øl og vand. Af hensyn til bestilling af forplejning beder vi om en tilbagemelding på deltagelse senest d. 05-10-2021 på mail: attinaandersen@gmail.com.

Under generalforsamlingen vil der blive trukket lod om en dejlig præmie blandt de fremmødte inklusiv dem der er fremmødt via fuldmagter.

Vi håber, at I vil møde talstærkt op og nyde et par timer i selskab med jeres naboer.

Mvh

Bestyrelsen

Erik, Ketty, Dan, Kenny og Tina

 

Ordinær generalforsamlings dagsorden 10-10-2021 kl. 16:00

  1. Valg af dirigent
  2. Protokol opråb
  3. Bestyrelsens beretning. Beretningen udsendes til jer sammen med denne dagsorden.
  4. Kassereren fremlægger revideret årsregnskab til godkendelse og fremsætter forslag til budget, herunder forslag til fastlæggelse af årskontingent og eventuelle andre ydelse. Regnskab 2020 samt budget 2021 udsendes til jer sammen med denne dagsorden.
  5. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og medlemmer. Forslag om vedtægtsændringer fra 1 medlem og forslag fra bestyrelsen udsendes til jer sammen med denne dagsorden.
  6. Valg af bestyrelse. Samtlige 5 bestyrelsesmedlemmer er på valg og modtager genvalg.
  7. Valg af revisor.
  8. Eventuelt.

Velkommen til vores hjemmeside
Bestyrelsen har sat en dato for generalforsamlingen 2021: 
Sæt kryds i kalenderen 10. oktober 2021 🙂

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Referat af generalforsamling 2020
Referat af generalforsamling afholdt 19-09-2020 i grundejerforeningen Thyrashøj

1.       1.  Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Dan Rasmussen fra Marksvinget 3. Forsamlingen godkendte Dan som dirigent, selvom han er medlem af bestyrelsen.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var korrekt indkaldt. Der var en enkelt kommentar til indkaldelsen om at bestyrelsen fremover burde tilføje at alle bestyrelsesmedlemmer kan deltage på trods af anbefalingen om at der kun bør deltage 1 person fra hver husstand.

2.       2.  Protokol opråb

Ved protokol opråb blev det konstateret at der var 8 fremmødte og 5 fuldmagter, dvs. i alt 13 medlemmer var repræsenteret.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen således ikke var beslutningsdygtig, dvs. hverken bestyrelsens beretning, regnskab, kontingent, budget eller indkomne forslag ville kunne komme til afstemning.

Bestyrelsen vil indkalde til en ny generalforsamling med minimum den samme agenda.

Bestyrelsen gennemgik de resterende punkter på agenda til orientering for de fremmødte.

3.       3.  Bestyrelsens beretning blev læst op.

Der blev spurgt ind til udgifterne ifm. kommunens vedligeholdelse af Svanemosevej. Formanden oplyste at kommunen har meldt ud at foreningen ikke kommer til at betale for den vedligeholdelse der allerede er udført.

Formanden havde været i kontakt med kommunen og fået oplyst at kommunen har indhentet 3 tilbud på udbedring af Svanemosevej samt at det billigste tilbud var på 177.000 kr.

Der var bemærkning fra Marksvinget 1 om at bestyrelsens bemærkning om udgiftsfordelingfor Svanemosevej vedrører de vejberettigede og ikke vedrører grundejerforeningen.

Marksvinget 1 spurgte om bestyrelsen havde samarbejde med bestyrelsen fra Meranslettens grundejerforening. Formanden fortalte at bestyrelsen havde en løbende dialog med den tilstødende grundejerforening.

Bestyrelsen blev opfordret til at kigge nærmere på kommunens planer om bebyggelse syd for Svanemosevej.

4.       4.  Regnskab 2019 blev gennemgået.

Revisoren roste samarbejdet med kassereren.

5.      5.   Indkomne forslag

a.       Forslag om ændring af vedtægter blev gennemgået. Forsamlingen havde ingen bemærkninger til forslaget – gav udtryk for at det virkede fornuftigt.

b.       Bestyrelsens forslag om udbedring af stikvejene og løbende vedligeholdelse blev gennemgået. Marksvinget 1 mente at der skal foreligge mere end 1 tilbud og opfordret til at udbedring af stikvejene blev koordineret med arbejdet med Svanemosevej.

6.      6.   Valg til bestyrelsen: Der blev klappet.

7.       7.  Valg af revisor: der blev klappet.

8.      8.   Eventuelt:

Forslag om at bestyrelsen sendte spørgeskema ud til medlemmerne før en generalforsamling, hvor medlemmerne kunne tilkendegive deres mening og hvad de ønskede at diskutere på generalforsamlingen.

Marksvinget 1 opfordrede bestyrelsen til at sikre det nødvendige fremmøde ved den kommende generalforsamling.

 

Referent

Tina Andersen

Marksvinget 2



Ny dato for Generalforsamlingen 2020
Hej Alle

Generalforsamlingen afholdes 19-9-2020 kl 11 i Rejsestalden.

Mvh
Bestyrelsen
(Ketty - Tina - Kenny - Dan - Erik)

Generalforsamling 2020 Udskudt indtil videre

Kære alle,

På grund af den nuværende situation og forsamlingsforbuddet må vi udskyde generalforsamlingen indtil videre. Vi vender tilbage med en ny dato, så snart det er muligt/tilladt at samles mere end 10 personer.

Pas godt på hinanden - vi ses derude på behørig afstand

Mange venlige hilsner fra

Bestyrelsen (Erik, Ketty, Dan, Kenny og Tina)


Generalforsamling 2020 Indkaldelse til 26-04-2020

Indkaldelse til ordinær generalforsamling samt frokost i Thyrashøj Grundejerforening søndag d. 26. april 2020 kl. 11:00 i Rejsestalden, Hovedgaden 29A i Jægerspris

 

Det er tid til en ny generalforsamling i vores forening. Dagsorden findes nedenfor og byder blandt andet, igen i år, på forslag til vedtægtsændringer samt et forslag fra bestyrelsen om reparation og løbende vedligeholdelse af vores stikveje. Begge forslag er vedlagte.

Der vil efter generalforsamlingen blive serveret frokost, øl og vand. Af hensyn til bestilling af forplejning beder vi om en tilbagemelding på deltagelse senest d. 20-04-2020 på mail: attinaandersen@gmail.com.

Vi håber, at I vil møde talstærkt op og nyde dagen i selskab med jeres naboer.

Bemærk at generalforsamlingen kan blive aflyst, hvis det nuværende forsamlingsforbud forlænges. Aflysning vil blive annonceret på foreningens hjemmeside: www.thyrashoj.dk – så hold øje med den. Hvis generalforsamlingen må aflyses, vil vi indkalde til en ny, så snart dette er muligt. I vil få en ny indkaldelse, dog uden de bilag der er medlagt denne indkaldelse.

Mvh

Bestyrelsen

Erik, Ketty, Dan, Kenny og Tina

 

Ordinær generalforsamlings dagsorden 26-04-2020 kl. 11:00

1.   Valg af dirigent

2.   Protokol opråb

3.   Bestyrelsens beretning. Beretningen er vedlagt.

4.     Kassereren fremlægger revideret årsregnskab til godkendelse og fremsætter forslag til budget, herunder forslag til fastlæggelse af årskontingent og eventuelle andre ydelse. Regnskab 2019 samt budget 2020 er vedlagt.

5.   Eventuelle forslag fra bestyrelsen og medlemmer. Forslag om vedtægtsændringer fra 1 medlem og forslag fra bestyrelsen er vedlagt.

6.  V alg af bestyrelse. Ketty, Dan og Erik er på valg og modtager genvalg.

7. Valg af revisor

8. Eventuelt.


B   Bemærk I får selvfølgelig materialet enten i jeres postkasse eller tilsendt.


HUSK forslag til generalforsamling senest 1. februar
Kære alle,
Husk at eventuelle forslag til vores næste ordinære generalforsamling skal være indsendt til bestyrelsen senest 1. februar 2020.

Mvh
Bestyrelsen🤩

Generalforsamling 2020
Kære alle,
Sæt kryds i kalenderen 26. april kl. 11 - her holder vi den næste ordinære generalforsamling i vores forening.
Dagsorden o.l. får I selvfølgelig senest 14 dage før afholdelse

Mvh
Bestyrelsen

Velkommen til vores hjemmeside

Indkaldelse til ordinær generalforsamling samt frokost i Thyrashøj Grundejerforening søndag d. 24. marts 2019 kl. 11:00 i Rejsestalden, Hovedgaden 29A i Jægerspris

 

Det er tid til en ny generalforsamling i vores forening. Dagsorden findes nedenfor og byder blandt andet, igen i år, på forslag til vedtægts ændringer, forslag fra bestyrelsen om kontingentnedsættelse og en præsentation af arbejdet angående Svanemosevej.

Der er modtaget forslag fra 2 af foreningens medlemmer. Forslagene er vedlagt.

Der vil efter generalforsamlingen blive serveret frokost, øl og vand. Af hensyn til bestilling af forplejning beder vi om en tilbagemelding på deltagelse senest d. 18-03-2018 på mail: kkolkur@gmail.com.

Vi håber, at I vil møde talstærkt op og nyde dagen i selskab med jeres naboer.

Mvh

Bestyrelsen

Erik, Ketty, Dan, Kenny og Tina

 

 

Ordinær generalforsamlings dagsorden 24-03-2019 kl. 11:00

1.      Valg af dirigent

2.      Protokol opråb

3.      Bestyrelsens beretning

4.      Kassereren fremlægger revideret årsregnskab til godkendelse og fremsætter forslag til budget, herunder forslag til fastlæggelse af årskontingent og eventuelle andre ydelse. Regnskab 2018 samt budget 2019 er vedlagt.

5.      Eventuelle forslag fra bestyrelsen og medlemmer . Forslag om vedtægts ændringer  fra 2 medlemmer er vedlagt.

6.      Valg af bestyrelse. Kenny og Tina er på valg og modtager genvalg.

7.      Valg af revisor

8.   Eventuelt. Præsentation af arbejdet angående Svanemosevej.


Velkommen til vores hjemmeside
Generalforsamling 2019 d. 24-3-2019, se opslagstavle.

Nyt om Svanemosevej
Hej alle,
Se sidste nyt om Svanemosevej under punktet "Vej"

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
08-11-2018

Velkommen til vores hjemmeside

Hej Alle

Bestyrelsen er blevet kontaktet flere gange, angående involvering i modstanden mod byggeriet på Kignæsbakken og kommunens dispensationer. Bestyrelsen har været i kontakt med PL, som har svaret, at dette ligger uden for bestyrelsens/grundejerforeningens regi.

Bestyrelsen henviser til Kignaesbakken.dk, der arbejder for Kignæsbakkens bevarelse. Elena og Torben Marksvinget 12 vil gerne være kontaktpersoner/bindeled til Kignæsbakkes forening, hvis folk har spørgsmål.

Man kan melde sig ind via hjemmesiden,  http://www.kignaesbakken.dk%2C/ det koster 20 kr.

MvH

Bestyrelsen


Velkommen til vores hjemmeside
Vejene fixet før tid🙂
Da vi desværre måtte se vores gratis mini graver køre bort i horisonten 2dage før tid, og da en andens arbejdsgiver mente ferie var mere end brugt, ja så måtte vi lave en plan B, hvilket betød at Lørdag blev vejarbejdsdag.
Stort tak til Kenny & Morgens for at give flot nap med, og vi håber I alle sætter pris på det udbedrerede (særligt da det kun kostede 1big-bag grus og slet ingen diesel).
Venligst bestyrelsen
PS Også stort tak til holdet på Fyrrebakken for deres initiativ med grus og udbedringer!

Velkommen til vores hjemmeside
Vej-inspektion
Sep. 16 foretog Bestyrelsen en vej inspektion af primært vore stikveje.
Vi har jo noteret os at der ikke var udtalt glæde 😲 ved det vedtagne øgede kontingent som følge af vejvedligehold, men uagtet skal vi have både fremkommelighed og sikker adgang.
Søndag 30 sep. startende Marksvinget 7 vil vi derfor selv udbedre med lånt minigraver de få huller vi pt ser kræver lidt før efteråret sætter ind. 
-kom gerne og giv et nap med, da det er alm mindre manuelt arb og jo flere vi er jo nemmere!!
Skriv til os på den ‘fixede’ mail adresse hvis du/I har et særligt område i ønsker klaret, og se i øvrigt ‘vej-sektionen’ på denne hjemmeside
Vh Bestyrelsen

Mailen info@thyrashoj.dk har ikke fungeret et stykke tid
Kære alle,
Det har vist sig at mailen: Info@thyrashoj.dk ikke har fungeret i et stykke tid. Hvis du har sendt en mail til bestyrelsen og undrer dig over at du ikke har modtaget svar, så send den igen - nu virker mailen. Bestyrelsen beklager dette.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
15-09-2018

Velkommen til vores hjemmeside
Kære alle
Grundet persondataforordningen har også vi måtte gå vores hjemmeside efter.
Beklageligvis skulle en række billeder fjernes, men de gode minder er stadig med os!
Vi har også rettet/slettet en række personlige oplysninger, men
lad os endelig vide hvis nogen kan se andet der burde/skulle slettes, for så klare vi det hurtigt.
Venligst Bestyrelsen

Velkommen til vores hjemmeside
Bestyrelsens konstiturering
Kære alle
Hermed til orientering, så har Bestyrelsen konstitueret sig efter vores Generalforsamling 19.April.
Vores nye Formand er Erik Rasmussen (Marksvinget 2)
Vores nye Kasserer er Ketty Kolkur (Fyrrekrogen 5)
Menige bestyrelsesmedlemmer er:
Kenny Maigaard (Marksvinget 5)
Tina Andersen (Marksvinget 2)
Dan Rasmussen (Marksvinget 3)
mvh
Bestyrelsen

Velkommen til vores hjemmeside

Indkaldelse til ordinær generalforsamling samt middag i Thyrashøj Grundejerforening torsdag d 19 april kl 18.00 i Cafe Kignæs i Jægerspris.

 

Det er tid til en ny generalforsamling i vores forening. Dagsorden findes på bagsiden og byder blandt andet, igen i år, på vedtægtsændringer.

Der er ikke modtaget forslag fra foreningens medlemmer.

Der vil i løbet af general forsamlingen blive serveret middag, samt øl vin og vand. Af hensyn til bestilling af middagen beder vi om en tilbagemelding på deltagelse senest den 11/4 2018 på mail jkan@c.dk

Vi håber, at I vil møde talstærkt op og nyde aftenen i selskab med jeres naboer.

 

M.v.h.

Bestyrelsen

Helle, Tina, Lykke, Kenny, Julie 


 


Velkommen til vores hjemmeside
Generalforsamling d 11/3 udskydes. Ny dato kommer snarest!
Bestyrelsen beklager.

Årets generalforsamling afholdes i Cafe Kignæs, søndag d 11/3-18, kl 11:00.
Vi vil gøre opmærksom på, at foreslag der ønskes sat på dagorden, skal være bestyrelsen i hænde senest 1/2.
Formel indkaldelse samt dagsorden og budget udsendes senest d 24/2.
Bestyrelsen håber, at se alle foreningens medlemmer til generalforsamling og efterfølgende smørrebrød med øl og vand.

Velkommen til vores hjemmeside

Bestyrelsen har, som angivet i referatet fra den ekstraordinære generalforsamling afholdt 29-08-2017, arbejdet med afklaring af skilteproblematikken. Altså om bestyrelsen havde handlet korrekt i forbindelse med opsætning af skiltene på Svanemosevej – om hensyntagen kørsel og en anbefaling på max 20 km/t.

Bestyrelsen tog igen kontakt til kommunen og blev henvist til Politiet, idet de er vejmyndigheden. Politiet har d. 27. september 2017 meldt tilbage at bestyrelsen ikke har handlet forkert, ligesom der heller ikke er behov for en egentlig godkendelse fra vejmyndigheds side. Forklaringen på dette er, at der ikke er tale om en officiel tavle som er godkendt i Vejafmærkningsbekendtgørelse eller anvendelse af samme. Derfor kræver opsætning af skiltene ikke vejmyndighedens godkendelse eller anden form for accept.



Tak til alle medlemmer, for den store opbakning, som både den afgående samt tiltrædende bestyrelse fik fra jer, på generalforsamlingen d 29/1-17.
Den nye bestyrelse er;
Helle, Marksvinget 7
Kenny, Marksvinget 5
Tina, Marksvinget 2
Julie, Fyrrekrogen 4-6
Lykke, Fuglebakken 3
Vi glæder os til, efter bedste evne, at arbejde til foreningens bedste.

"Efter generalforsamlingen den 29. januar 2017 har bestyrelsen været i kontakt med Parcelhusejernes Landsforening angående forslaget om afholdelse af midler til dyrenes vel fx indfangning eller neutralisering katte. I samråd med Parcelhusejernes Landsforening bliver forslaget trukket tilbage trods støtten på generalforsamlingen da det vurderes, at forslaget ligger udover Grundejerforeningens beføjelser jf vores vedtægter. Vi beklager dermed, at forslaget er nedlagt. Grundejerforeningen vil derfor ikke have midler fremadrettet til dyrenes vel. 

Bestyrelsen beklager, at forslaget blev medtaget på generalforsamlingen.



Indkaldelse til ordinær generalforsamling samt smørrebrød i  Thyras høj  Grundejerforening søndag den 29 . januar  2017  kl. 11.00 i Rejsestalden i Jægerspris




2016-01-12 Generalforsamling d. 17 Januar

Der mangler stadig lidt tilmeldinger til generalforsamlingen så vi har udvidet tilmeldingsfristen lidt. Skynd jer at melde jer på og få en hyggelig dag med jeres naboer og ikke mindst noget lækkert smørebrød 😉

Forslag til vedtægtsændring modtaget fra Wolter


§11 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne er fremmødte eller repræsenteret ved skriftelig fuldmagt. Dette gælder tillige vedtægtsændringer. Enhver afgørelse på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal. Dette gældes ligeledes vedtægtsændringer. Stemmeretten udøves af ejeren. Der kan stemme i henhold til skriftelig fuldmagt. Ingen kan dog have mere en tre fuldmagter. Til optagelse af lån kræves dog, at mindst halvdelen af medlemmerne har stemt herfor.


§ 18 sløjfes


Ændringsforslag

§11 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne er fremmødt, eller når halvdelen af medlemmerne er repræsenteret ved fremmøde og fuldmagt. Fuldmagter forelægges dirigenten. Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Skriftlig afstemning iværksættes, hvis ét medlem kræver det. Vedtagelse af forslag om optagelse af lån og af forslag om udgiftskrævende foranstaltninger svarende til mere end 100% af kontingent fordrer, at mindst halvdelen af medlemmerne er fremmødt og stemmer herfor.

§12 og 18 udgår. Vedtægterne omnummereres i overensstemmelse hermed.

Bemærkninger til ændringsforslag

Ændringsforslaget følger forslagets hovedlinje.

De eksisterende vedtægter er unødigt komplicerede, er blevet til gennem ”knopskydning” og rejser tvivl for medlemmer og dirigent. Ændringer skal derfor være konsistente, og der vurderes fortsat behov for at gennemføre en klarhed og forenkling af de samlede vedtægter.

Ændringsforslaget hviler på alm. praksis og adskiller sig fra forslaget for:

  • Retskrivning.

  • Hvis halvdelen af medlemmerne ikke er fremmødt, er det ikke formålstjenligt at fordre, at halvdelen af medlemmerne er repræsenteret ved fuldmagt, førend beslutningsdygtighed kan opnås. Fremmødte og fuldmagter tælles sammen.

  • Dirigenten håndterer fulmagter, hvoraf følger at der alene er tale om skriftlige fuldmagter. Mundtlige fuldmagter finder ikke gyldighed i dansk ret.

  • Intet særligt gør sig gældende for forslag om vedtægtsændringer, hvorfor sådanne ikke nævnes.

  • Der bør være adgang for ét medlem til at fordre skriftlig afstemning.

  • Økonomisk vidtgående forslag bør fordre tilstedeværelse af medlemsmajoritet.

Da ændringsforslaget er mere vidtgående end forslaget, sættes ændringsforslaget først under afstemning.


  

2015-12-17 Generalforsamling d. 17 Januar
Husk at sætte kryds i kalenderen, glæder os til at se jer alle 🙂
 
God Jul


2015-12-17 Orientering fra Antenneforeningen
Vi er nu færdige med at lægge kabler i jeres område og tilslutningerne kan starte.

Tilmelding foregår på Jægerspris Antenneforenings hjemmeside http://www.jp-antenneforening.dk/ under punktet SELVBETJENING eller ved at ringe til formanden på tlf. 30 14 16 17.

Tilslutningen sker umiddelbart efter, at vi har registreret indbetalingen af tilslutningsbidraget. Opkrævningen af programafgift og medlemsbidrag sker dog først pr. 01.01.2016.

Hvis du er bundet af en opsigelsesfrist hos en anden udbyder kan vi, mod dokumentation, tilbyde betalingsfrihed til Jægerspris Antenneforening i denne periode, dog max. 3 måneder indtil udgangen af december.


Med venlig hilsen

Jan Jørgensen
Formand
Jægerspris Antenneforening



2015-10-05 Kabel TV på vej 😀
Jægerspris antenneforening har meddelt os at de påbegynder arbejdet 15 okt. med ned gravning af kabler til højhastigheds internet og tv pakker. De forventer at være færdige inden jul så det varer ikke længe før vi kan få glæde af det.

Find deres tilbud her http://www.jp-antenneforening.dk

Det er frivilligt om man vil tilslutte sig, ønsker man det ikke koster det selvfølgelig ikke noget.

Under udførslen har Michael (fyrrebakken 2) påtaget sig opgaven med at fotoregistrer vejene inden arbejdet starter, og løbende at holde kontakten med den udførende entreprenør samt afholde et vejsyn efter udførslen for at gennemgå reetableret er tilfredsstillende.

Hvis i har spørgsmål eller lign er i velkommen til at skrive en mail til bestyrelsen.


2015-08-19 Orientering vedr. kabel TV

Vi har modtaget nedenstående fra Jægerspris antenneforening.

Jægerspris Antenneforening går nu i gang med at etablere kabel-TV forsyning i områderne Thyrashøj, Meransletten og Kignæsbakken. Det forventes, at områderne Thyrashøj og Meransletten vil være tilslutningsklare inden jul og Kignæsbakken primo 2016. 

Jægerspris Antenneforening vil i løbet af efteråret indbyde beboerne i de berørte områder til et informationsmøde om de kommende muligheder, ligesom entreprenøren vil informere direkte, hvis der skal udføres arbejder, som kan være til gene.

På foreningens hjemmeside jp-antenneforening.dk beskrives priser, vilkår og produkter. Disse vil også være gældende i jeres områder.

Med venlig hilsen

Jan Jørgensen
Formand
Jægerspris Antenneforening

Kontakt bestyrelsen.
Mail: info@thyrashoj.dk